Skip to main content

Far er Vigtig - Fonden for Socialt Ansvar

Far er Vigtig er et barselsunderstøttende projekt, som klæder kommende fædre på til den livsomvæltende begivenhed, som det at bringe et barn til verdenen kan være. Gennem et gruppeforløb på 7 moduler fordelt over ca. 1 år arbejdes der i fællesskab med at styrke farrollen og fædres samarbejde med jordemødre, sundhedsplejersker, vuggestuen og ikke mindst partnere. Det foregår igennem dialogmøder med fagpersoner, fælles refleksioner omkring faderskabet og ud fra en grundlæggende tro på, at fædre kan og vil det bedste for deres børn.

Målet med indsatsen er at styrke fædres relation til deres børn og skabe et grundlag for, at samtalerne i hjemmet omkring børn og opdragelse bliver mere lige. Indsatsen har fokus på barnets første 1000 dage, farrollen og fædres samarbejde med de fagpersoner, som familien møder i løbet af denne periode.

Tilbuddet udbydes indtil videre frem til september 2025 og det er finansieret af Ole Kirk Fond og Egmont Fonden.

Address

  • Bygmestervej 10, 2400 København NV

Contact

  • Emil Lake
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • 20 58 75 71