Pensionister i Skolen
Det er vores formål, at vi på den bedst tænkelige måde med vores livserfaring og ressourcer kan være til frivillig hjælp i folkeskolerne.
Aktiviteter:
Hvis du som efterlønsmodtager eller pensionist har tid og lyst til at bruge dine ressourcer og bidrage til at højne skolebørns trivsel gennem frugtbare generationsmøder, kan du kontakte formanden og fortælle om, hvad du har lyst til at bidrage med.
Om det f.eks. skal være fremmedsprog, matematik, dansk, leg, oplæsning, at tage med på udflugter, holde foredrag eller andet. Måske er der også en bestemt aldersgruppe af børn, som du har lyst til at være sammen med.
Skal det helst være på den nærmeste skole, eller skal det bare være i Lyngby-Taarbæk Kommune? Overvej også gerne, hvor meget tid du ønsker at bruge i skolen og i hvilket tidsrum; skal det være en formiddag eller en eftermiddag om ugen eller måske en hel dag om måneden - afhængig af, hvordan det vil passe bedst med dine øvrige aktiviteter.
Udbytte:
Som medlem af ”Pensionister i skolen” vil du:
- møde den moderne skole indefra
- være med til at bygge bro mellem generationer
- opleve samværet med glade og nysgerrige børn
- kunne bidrage med livserfaring og kompetencer
- indgå i et netværk med andre ”pensionister i skolen”
Contact
- Kirsten Christensen
-
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.